DSC_5483.jpg
 

Brudesuite

Skal du snart giftes, og skal bryllupsnatten være helt perfekt og finde sted i de smukkeste rammer, kan du leje vores hyggelige brudesuite.

I brudesuitens stue finder I blandt andet den romantiske himmelseng. Dertil består brudesuiten af et smukt og hyggeligt badeværelse samt et thekøkken med kogeplader og køl, så I kan tilberede let mad. Herfra er der adgang til et lille ekstra værelse med dobbeltseng og babyseng.

Fra brudesuiten er der direkte adgang til egen lille terrasse med udsigt til den store blomsterrige have, hvor Aarhus Å slynger sig gennem. Ligesom på gårdspladsen fornemmer man igen roen og harmonien – en perfekt spot at nyde sin morgenkaffe.

Ved leje af brudesuiten er der mulighed for at benytte den fra torsdag til søndag.